| KLAVER & FLYGLER
Fagfolkenes Flytteforretning A/S har en specialafdeling, Pianotransporten,
med specialuddannede medarbejdere som hver dag flytter klaver, flygler,
penge-skabe, billards, arkivskabe og andre former for "tunge" løft.
Vores medarbejdere er uddannet i at bruge det værktøj som det kræver at
flytte store og tunge effekter og de har stor erfaring i at adskille og samle
instrumenter, hvis opgaven kræver dette.
Har De behov for at Deres klaver eller flygel skal opbevares i kortere eller længere
tid, kan De trygt overlade dette til os. Vi opbevarer Deres instrument
professionelt i vores klimakontrollerede lagerlokale, hvor vi, inden vi sætter
Deres instrument til opbevaring, emballerer instrumentet. |